tillflykt

substantiv

1. tilflugt, beskyttet/ufarligt sted hvor man kan opholde sig efter flugt

2. bruges i overført betydning

Änkan tog sin tillflykt till spriten

Enken søgte sin tilflugt i spritten

Særlige udtryk:

Ta sin tillflykt till något

Tage sin tilflugt til noget, flygte til noget for at komme væk fra noget farligt eller besværligt